Holdet BagHvem er vi? Her kan du læse om holdet bag konceptet.

karikatur af ejerne.
De tre initiativtagere, fra venstre: Kristian, Thomas og Anders.

Mission

Vi vil gøre det lettere at handle dagligvarer, både når det gælder online dagligvarehandel, men bestemt også når det gælder den traditionelle handel i de fysiske butikker. Dette vil vi gøre ved, at automatisere de processer du foretager hver uge inden du handler, mens du handler og efter du har handlet.

Ved hjælp af nye teknologier og løbende innovation, vil vi bygge verdens bedste platform til dagligvarehandel. Dette med brugerne som centrum, og med brugervenlighed som første prioritet.

Vi håber at du vil være med til at gøre vores mission til virkelighed, ved at være en aktiv bruger, og sprede budskabet til dine venner og familie.

Personerne

Vi er et lille team af passionerede mennesker, som brænder for det vi hver især er specialister inden for. Vi tror på at arbejde skal være sjovt og meningsfuldt. Nedenfor finder du en oversigt over menneskerne bag konceptet. Du skal være velkommen til at tage direkte kontakt til os, hvis du har spørgsmål.

  • Thomas KristensenCTO/Stifter

    Thomas er ansvarlig for den overordnede arkitektur, og sidder til daglig og skriver meget af koden, der holder det hele kørende.

    E-mail: tk[at]madopskrifter.nu

  • Anders SkotlanderFilmproducer/partner

    Anders har til daglig sin gang i den danske filmbranche, hvor han på freelance basis bl.a. producerer reklamefilm.

    E-mail: as[at]madopskrifter.nu

  • Kristian JørgensenCreative director/partner

    Kristian har som Anders sin daglige gang i MAYDAY Film, hvor han som medejer udfolder sig kreativt inden for filmbranchen.

    E-mail: kj[at]madopskrifter.nu

  • Yvonne KikkenborgKorrekturlæser

    Yvonne har ansvaret for, at alle madopskrifter er fri for stavefejl. Finder du stavefejl i vores opskrifter, er hun den ansvarlige.

    E-mail: yk[at]madopskrifter.nu

  • Lars KiilerichJava/Android udvikler

    Lars har mange års erfaring med Java platformen, og har derved et solidt grundlag for, at udvikle og vedligholde vores app til Android.

    E-mail: N/A

  • Mads LaumannC#/Windows udvikler

    Mads er vores freelance udvikler på Windows Phone/8 platformene. Han sidder gerne til langt ud på natten, for at rette evt. fejl du finder.

    E-mail: N/A

  • AGFreelance Illustrator

    AG tegner vores illustrationer der benyttes her på siden, han har bl.a. illustreret disse karikaturer af personerne bag.

    E-mail: N/A

  • TobiasTester/Børneretter

    Tobias er yngste mand på holdet, og står for at godkende vores børnevenlige retter. Hans favorit ret er pasta med kødsovs.

    E-mail: N/A